Når en blindtegning forandrer sig- også på relativ kort tid – så har det noget med dig at gøre, men også påvirkningen fra de udefra kommende energier (vores planeter). I rigtig lang tid – nærmere bestemt siden starten af 2020 kom den ene blindtegning efter den anden med beklemte, maste, energiforladte tommelfingre. De var trætte, havde ikke kræfter og stod bare helt stille.
Tommelfingeren, som også hedder Mars er din krop. Den består af din mentale energi, men også din fysiske krops energi. Så når den er helt flad, så mister du energien til at gøre noget som helst. Dit energifelt trækker sig og du har brug for at være mindre aktiv. Gode råd er dyre. Men når du begynder at forstå din cyklus – ikke bare én, men alle de mange, som du er en del af. Så begynder du også at forstå, at din tommelfinger i blindtegningen ikke bare altid er på toppen.
Alt har en cyklus. Maj måned byder på en del cykler, som afsluttes og nye begyndes. Det har været undervejs længe. Vi har fået hjælp af Corona til at få afsluttet en større cyklus. Og senest kommer krigen i Ukraine til at spille en større rolle for vores nye cyklus. Alt sammen fordi vi skal have ændret vores hverdag. Måden vi lever på. Måden vi tilgår cyberverdenen på. Måden vi samarbejder på. Måden vi er materielle på.
Når en blindtegning forandrer sig – pga udefra kommende energier
Alle skal se på balancen mellem “hvad har jeg” og “hvad skaber jeg”. Vi har forskellige områder, hvor det kommer til at påvirke. Nogle skal arbejde med de to sætninger i arbejdslivet, mens andre har dem med i parforholdet. Men vi starter alle en ny cyklus med det overordnede tema. Hele verden har det tema. Ikke kun dig. Vores penge, som også er energi, starter ny cyklus. Jeg tænker at vores aktier påvirkes. Jeg tænker, at vores systemer påvirkes. Jeg tænker, at måden vi lever på påvirkes. Det som vi har brydes ned – for at nyt kan skabes. Noget brydes ned over tid. Noget brydes ned pludseligt.
Vores tommelfinger (Mars) begynder en ny cyklus den 25. maj 2022 (midnat). Måske vil du mærke (også allerede nu), at du får mere energi. Energi til at gøre ting. Energi til at skabe forandringer. Vi er ret afhængige i blindtegningen af, hvordan Mars ser ud. Uden Mars, så bliver blindtegningen uden de store handlinger.
Det er vigtigt med et fundament, når en blindtegning forandrer sig
Venus, som er hele det område (den linje), som du tegner under din tommelfinger, starter idag ny cyklus. Området er din base, dit fundament, din ro og især det område, der giver energi til dig selv. Det er området, som skal tages sig af, når Mars ikke er så aktiv.
Den 10. maj får vores pegefinger en frisk start. Pegefingeren er Jupiter. Den nye cyklus handler om, hvordan vi gør tingene. Jupiter i blindtegningen er præget af den aktive energi. Og med Mars til hjælp, så har vi gode chancer for at blive mere aktive. Især fordi Jupiter starter sammen med Mars.
Når vi slutter en cyklus, som denne måned også gør. Så kigger jeg altid på, hvornår den startede. Det giver en dybere meningen og en forståelse af, at det tema, som har været, er ved vejs ende. Midt i maj slutter en cyklus. Den startede i maj 2013. En cyklus/tema er energien, der skal arbejdes med indenfor det område, hvor du har din cyklus. Det er altid individuelt. Derfor tegner vi også blindtegninger forskelligt.
Lær mere om blindtegninger her
Tegn din egen blindtegning