Chiron i Tyren – din indre forbindelse

Chiron er dit sår

Chiron i Tyren – har du tillid?

Vi går en tid i møde, hvor det især handler om tillid. Chiron i Vædderen ønskede, at du satte dig i forbindelse med din vrede, din vilje og din ret til at eksistere som den, du er. Næste step handler om noget helt andet. Det handler om tillid.

Tillid til livet.
Tillid til Universet
Tillid til kroppen.
Tillid til relationer.
Tillid til dine egne værdier og det du modtager fra andre.
Og måske især tillid til det, der ikke kan kontrolleres.

Når fundamentet slår revner

Chiron i Tyren blotlægger de steder, hvor fundamentet har slået revner. Hvor mennesket ikke længere føler sig båret af systemer, strukturer eller den virkelighed, der tidligere skabte stabilitet. Nu er spørgsmålet, om du har tillid nok til, at det hele nok skal gå?

Det er ikke kun en personlig proces. Den er kollektiv. De mennesker, du møder på din vej, kan spejle noget i dig. Ikke som en sandhed om dig, men som noget, der bliver aktiveret i mødet. Når du trigges, er det et møde mellem noget ydre og noget i dig, der reagerer. Nogle triggere opstår, fordi kroppen registrerer noget, før sindet gør. Fordi nervesystemet mærker utryghed eller genkendelighed. Fordi dine grænser er blevet overskredet for mange gange. Fordi noget i dig ikke længere kan være i relationer, strukturer eller miljøer, der dræner din livskraft.

Chiron i Tyren handler også om det øjeblik, hvor du opdager, at du ikke længere føler dig tryg i det, du tidligere stolede på. Hvis vi ser det gennem en udviklingslinje, handler Tyren også om den tidlige fase i livet, hvor vi lærer sikkerhed gennem spejling, rytme og kontakt. De første lag af tryghed bliver lagt i relation til det miljø, vi er en del af. Senere i livet kan disse lag blive aktiveret igen, når noget i vores fundament forandrer sig.

Hvad er egentlig tryghed – når det ydre ikke længere føles stabilt?

Jeg kan ikke undgå at nævne økonomi og sikkerhed, når jeg skriver om Chiron i Tyren. De strukturer vi havde for tid tilbage forandres. De overtages, nedbrydes eller forandres. De kan ikke komme med videre i eksisterende form. Er din Chiron i ubalance, så vil du opleve det som:

  • økonomisk usikkerhed
  • mistillid til institutioner
  • overstimulering i nervesystemet
  • følelsen af at være koblet fra naturen
  • mennesker der ikke længere føler sig trygge i verden

 

Tyren er jordelement. Den handler om det konkrete, sanselige og stabile. Det er det rum, som er en del af dit sikkerhedsrum. Der hvor du føler tillid og tryghed. Det der giver dig følelsen af sikkerhed, rytme og kontinuitet.

Når Chiron bevæger sig ind her, opstår spørgsmålet:

Hvad sker der, når det, jeg troede var sikkert, ikke længere føles sikkert?

Kontrol heler ikke såret

Mange vil forsøge at skabe mere kontrol.
Men Chiron i Tyren heler sjældent gennem kontrol.
Den heler gennem genforbindelse. Det sker gennem:

Kroppen, naturen, rytme, langsommelighed, det enkle, det, der faktisk kan mærkes. Det handler ikke nødvendigvis om at få tilliden tilbage til systemerne. Det handler om at opdage et fundament i dig selv, som ikke kollapser, når verden omkring dig forandrer sig.

Når tryghed bliver afhængig af det ydre

Chiron i Tyren viser os også, hvor vi har gjort tryghed til noget vi finder i det ydre:

  • penge
  • status
  • relationer
  • ejendele
  • faste identiteter

 

Men når de ydre strukturer vakler, bliver du tvunget til at stille et dybere spørgsmål.
Har jeg forbindelse til mig selv? Og pludselig bliver dine egne mønstre tydeligere gennem andre mennesker.

Det er her Tyren begynder at arbejde på et langt dybere plan end økonomi og materielle ting. For Tyren handler i sin essens om det, der kan bære liv.

Kroppen reagerer før sindet gør

Kroppen registrerer usikkerhed længe før sindet gør.
Nervesystemet spænder op.
Du mister jordforbindelsen.
Tempoet stiger. Og dit nærvær forsvinder.
Du forsøger at fylde tomrummet med mere stimulation, mere information og mere kontrol.

Tyren arbejder langsomt. Den ønsker ikke hurtige svar. Den ønsker tillid, tryghed og forankring før noget andet.

Der opstår en ny form for sikkerhed

Chiron i Tyren opfordrer os alle til:

  • at leve enklere
  • mærke mere
  • sænke tempoet
  • genopbygge forbindelsen til kroppen
  • skabe værdier, der vækker tillid og tryghed
  • og finde sikkerhed et dybere sted end kontrol

 

Den dybeste healing handler ikke om konstant ydre sikkerhed. Men om at kunne stå i sig selv med en dybere forankring, også når det ydre skifter.

Jeg ønsker dig en dejlig sommer. Kærligst Malene

Måske du også vil læse..?

Dit arbejde med dit indre barn gør en forskel

Kender du dit indre barn? Dit indre barn sidder også i dine hænder. Og afslører…

Vil du have læst hjertelinjen

Bliv dus med hjertelinjen. Hjertelinjen er en af de 4 store hovedlinjer. Se på billedet…

Find dine kommunikationslinjer

Hvordan bruger du dine kommunikationslinjer? Kommunikationslinjer i hænderne fortæller rigtig meget om, hvor god du…

Lær dit energiaftryk at kende

Vi sætter energiaftryk overalt. Energiaftryk i hænderne er et interessant område at arbejde med. Fordi…

Få læst livslinjen i en håndlæsning

Hvad læser jeg i livslinjen? Livslinjen er en af de andre store linjer, som du…

Din intuition er din bedste ven

Hvilken form for intuition har du? ALLE mennesker har en intuition – alle mennesker har…

Barndommen er ikke for børn

Barndommen har stor betydning for din personlighed! Barndommen sætter sine spor mange steder i hænderne…

Jeg læser din hudstruktur på håndryggen

Din hudstruktur afslører din selvkontakt. Clairvoyant Håndlæsning er ikke kun læsning af linjer. Jeg starter…

Der kan siges meget mere om hjertelinjen

Lær mere om hjertelinjen? Hjertelinjen kan også være en simianlinje. Det er der, hvor hjertelinje…