Blindtegningsaften

Hvad fortæller din tegning?

Blindtegningsaften

Har du lyst til at komme til blindtegningsaften hos mig?

På denne aften handler det kun om blindtegninger. Og der vil derfor være plads til en dybere læsning til alle, der har lyst. Vi tegner blindtegningerne, så snart I kommer (læs evt. her hvordan). Bagefter fortæller jeg, hvad de forskellige fingre betyder. Hvad linjerne betyder, tegnene, håndfaconerne, formerne og meget mere. Jeg fortæller også, hvordan jeg arbejder med klarsyn, klarhør og klarfølelse, når jeg læser en tegning. Du får en idé om, hvordan jeg læser en blindtegning, og hvad det er, jeg kan læse i en blindtegning. Hvis du blot vil lytte og ikke læses på, så er der også plads til det.

Arrangementet varer 2 timer, og jeg kommer derfor ikke nok i dybden til, at du selv kan gå videre. Er du interesseret i at vide mere, så henviser jeg til workshop i blindtegning.

Til en blindtegningsaften behøver du ikke at have forudgående kendskab til håndlæsning eller blindtegninger – men blot være åben og nysgerrig. 

Arrangementet foregår i Lyngby

Næste blindtegningsaften kommer til efteråret 2024

Du tilmelder dig på kiromanti@mkraft.dk. Når du er tilmeldt, sender jeg dig besked om betaling. Først ved betaling er du sikret plads på holdet. Jeg returnerer kun beløbet ved aflysning af arrangement.

Prisen er kr. 200,00

Klik her for at se flere arrangementer/workshops