Sådan tegner du en blindtegning
Tegn en blindtegning
Blindtegning

BLINDTEGNING – FÅ BEVIDSTHED

Blindtegning er en tegning af dit energifelt. Jeg tyder din blindtegning, når du får en læsning hos mig. Tegningen svarer til det øjebliksbillede, jeg ser i dit horoskop. Du tegner din blindtegning med den hånd, som du normalt skriver med. Det er vigtigt, at du har fokus på den hånd, som du skal tegne.

SÅDAN TEGNER DU EN BLINDTEGNING

  1. Find en tynd tusch, som du kan tegne med
  2. Sæt dig godt tilrette
  3. Få en til at holde papiret eller sæt det fast med tape på bordet
  4. Din højre hånd gør du klar til at tegne på papiret med
  5. Lad den venstre hånd hænge ned langs kroppen.
    Når du føler tyngde eller varme i hånden, så fører du hånden op i øjenhøjde og væk fra synsfeltet på papiret
  6. Du kigger ud på din venstre hånd, og vender den, så du kigger ind i linjerne
  7. Herefter tegner du omridset af din venstre hånd på papiret. – UDEN at se på papiret
  8. Find nærvær og koncentration, når du tegner

Det er naturligvis omvendt, hvis du skriver med venstre hånd.

HVAD KAN JEG TYDE I EN BLINDTEGNING

Ud fra din tegning læser jeg dit øjebliksbillede. Du tegner fra din underbevidsthed, så du fortæller mig ubevidst, hvordan du har det her og nu. Du fortæller også, hvor i dit liv, du har fokus. Og hvor du i fremtiden har ændringer på vej. Tegningen viser også, hvordan du tænker og mærker, samt hvordan andre mennesker påvirker dig. Alt kan i virkeligheden læses i en blindtegning. Jo mere du træner, jo mere kan du læse i den. Tegningen ændrer sig i takt med, at dit øjebliksbillede ændrer sig. Så hvis du laver en ny tegning om 3 måneder, så vil den se anderledes ud – hvis du altså står et nyt sted! Jeg læser altid blindtegningerne intuitivt, så det vil være en blanding af clairvoyance og en tolkning af de linjer, som du har tegnet.

Der kan være stor forskel på blindtegninger. Du skal ikke nødvendigvis være kreativ for at kunne tegne en blindtegning. Det har ingen betydning. Du skal blot være åben og nysgerrig, så klarer tegningen resten. Det vigtige er, at du ikke laver flere tegninger efter hinanden, fordi du vil se et andet resultat. Gør du det, så arbejder jeg altid ud fra den første tegning, som du har lavet.

Jeg bruger en skabelon til at aflæse din blindtegning. Skabelonen gør, at jeg kan bevæge mig i flere dimensioner og lag. Lag jeg ikke selv er bevidst om, men som med ord giver adgang til det ubevidste i dig.

ALLE TEGNINGER HAR ET BUDSKAB

Jeg har læst mange blindtegninger og fascineres stadig af de mange forskellige hænder, der kommer frem. Ingen er ens! Blindtegninger skal ikke læses ens.
Hver person har sin historie og sit øjebliksbillede. Blindtegning er en kunnen, som alle kan lære. Gennem tiden har jeg integreret astrologiens sprog i blindtegningen. Både i fingrene, men også i håndfladen. Jeg arbejder også ud fra tegningens placering på papiret, men også med at hånden bevæger sig. Jeg udvikler stadig mine læsninger af tegningen.