Det kollektive nervesystem bor i dig
Vi har store ændringer i det kollektive rum, hvor vi over de næste mange år vil se systemer falde fra hinanden og nye opbygges. En vigtig proces, som har sit udspring i Pluto i Vandbæreren, men også Neptun konjunktion Saturn, Uranus i Tvillingen og Chiron i Tyren spiller en stor rolle. Flere og flere mennesker oplever følelsesmæssig overbelastning, overstimulering og en stigende følelse af utryghed. Mange beskriver, at de er mere trætte end tidligere, har smerter i kroppen uden egentlig årsag, de bliver hurtigere påvirket af konflikter, de mister lettere overskuddet og har sværere ved at finde ro i sig selv.
Det er nærliggende at forklare udviklingen med stigning i sociale medier, et højere tempo eller den generelle samfundsudvikling. For mig er det er kun en del af forklaringen. Vi overser, noget af det vigtigste! For under de synlige forandringer foregår der samtidig en langt dybere proces, hvor vores individuelle og kollektive nervesystemer udsættes for et konstant pres af information, relationelle spændinger og følelsesmæssige påvirkninger. Vi forsøger at løse kollektive problemer gennem systemer, regler, viden og kontrol, mens den egentlige udfordring i høj grad handler om regulering af nervesystemet.
Vi glemmer spejlet, når vi leder efter årsagen
Nervesystemet som vi gennem generationer har glemt at tale om. Lige så vigtigt det er, at vi taler miljø, uddannelse, økonomi og sundhed, lige så vigtigt er det, at vi begynder at forstå den rolle, nervesystemet spiller i hver vores liv, men som også spiller en vigtig rolle i det kollektive rum. For bag vores handlinger, relationer, konflikter og valg findes et nervesystem, der konstant vurderer, om vi er trygge eller utrygge. Mange af nutidens børn og unge prøver at råbe os voksne op, men vi dulmer deres adfærd med diagnoser, skolevægring og endnu flere ord. Mange unge får indtryk af, at det er dem, der er noget galt med. Men i virkeligheden glemmer vi ofte spejlet og betydningen af de mennesker, barnet eller den unge spejler sig i.
Vi kan sagtens løse det kollektive nervesystem
Vi har længe forsøgt at løse problemerne gennem regler, systemer, kontrol, viden og struktur. Vi henter fagfolk og eksperter, der navngiver det kollektive nervesystem, men som ikke nødvendigvis er med til at regulere noget. Et menneske med et belastet nervesystem har ikke brug for flere ord, regler eller forklaringer. Det har brug for at møde regulerede voksne, så kroppen igen kan føle sig sikker og dermed få ro på. Kroppen skal føle sig tryg.
Men hvad betyder det i praksis, at voksne er regulerede? Det betyder, at det du bringer ind i et rum, allerede kommunikerer før dine ord gør. Dit nervesystem taler først, sproget bagefter. Når du står overfor et andet menneske, sendes der konstante signaler, som det andet nervesystem registrerer uden om bevidstheden.
Det ligger i dit toneleje, i den rytme du taler i, i den måde pauser opstår eller udebliver på. Det ligger i mikrospændinger i kroppen, i din vejrtrækning. Det ligger i tempoet i din tale, i dit blik og i timingen mellem kontakt og afstand. Og det ligger i de små bevægelser mellem åbenhed og kontrol, mellem tilstedeværelse og mikroafvisning.
Jungs teori om synkronicitet og spejling afslører, at det ikke kun er børn og unge, der er uregulerede, men at vi som voksne fortsætter med at bære og udspille de samme uforløste mønstre i nye relationelle konstellationer. Hvor det ubevidste ikke længere kommer til udtryk gennem direkte erfaring, men gennem gentagelser, møder og reaktioner i det relationelle felt, som om livet hele tiden forsøger at vise os det samme materiale fra nye vinkler, indtil vi bliver i stand til at se det.
Det du oplever som “den anden”, er et spejl af noget i dig selv
Det betyder i praksis, at det vi oplever som “den anden”, ofte også er et spejl af noget i os selv, som endnu ikke er blevet reguleret, integreret eller forstået. Relationer er derfor ikke kun er kontakt mellem to mennesker, men også et møde mellem to nervesystemer, der gensidigt påvirker hinandens tilstande.
Psykoanalytiker Melanie Klein beskriver, hvordan barnet ikke blot lærer gennem ord, men gennem affektive tilstande, projektioner og indre billeder af tryghed og utryghed, som senere bliver grundlæggende strukturer i den måde, vi som voksne regulerer os selv og hinanden på.
Hvis du sidder som mor og tænker “har jeg gjort noget forkert”, så fortvivl ikke. For det første, så er det, jeg skriver om her, et komplekst område. Desuden er det en arv, som kommer fra mange generationer gennem tiden. Vi har blot en kulmination i energisystemet, fordi vi ikke har været bevidste om det noget før. Gennem generationer har vi skubbet det subtile foran os. Og for det andet, så kan vi ikke undgå, at vi påvirker hinanden på godt og ondt. Det er sådan vores energisystem fungerer. Vi bør derfor minde os selv om, at vi er her for at hele.
Relationer former os meget mere, end vi tror
Arbejdet med nervesystemet er en kollektiv opgave. For den måde, vi møder os selv på, bliver ofte den måde, vi møder andre på. Og den måde, vi møder andre på, bliver langsomt en del af det samfund, vi alle er med til at skabe.
Uranus bevæger sig ind i Tvillingens tegn og påbegynder en ny udvikling af det kommunikative rum. Tvillingen handler om information, læring, sprog, sociale netværk og den måde, vi udveksler tanker med hinanden på. Uranus udfordrer altid det eksisterende og skaber behov for nye måder at forstå verden på. Derfor handler Uranus i Tvillingen ikke kun om teknologi, kunstig intelligens eller kommunikationsplatforme. Den handler også om den måde, vores nervesystemer påvirkes af den information og de relationelle signaler, vi konstant er omgivet af.
