Håndlæsningsblog
Når hænder fortæller
Håndlæsningsblog
Følg med på min håndlæsningsblog, hvis du vil vide mere om hænderne. Jeg har læst i hænder siden 2001 og gennem mange år gjort mig forskellige observationer. Jeg vil forsøge at dele dem med dig. På denne håndlæsningsblog vil jeg skrive om de forskellige linjer og områder i hænderne. Jeg vil vinkle det, så jeg kommer ind omkring psyken. Hænderne fortæller med stor ærlighed og ligefremhed. Jeg arbejder ud fra samme vinkel som en astrolog. Der er 4 lag. Ingen linje kan stå umiddelbart alene. Sådan er det også med en planet i et horoskop. En linje skal læses i sammenhæng med hele hånden samt den energi, der er på personen på det givne tidspunkt. Dit øjebliksbillede som hænger sammen med dit sind, dine tanker, dit miljø og dit energifelt vil være afgørende for, hvad jeg siger til dig.
Hvad kan hænderne fortælle – læs mere på min håndlæsningsblog
Håndlæsning er også en personlighedslæsning. Men for at forstå personligheden, så er du også nødt til at kende til din barndom, dit nærmiljø, dine forældre, dine venner og alle de andre påvirkninger, som vi har bevidst og ubevidst. Arv og miljø har en stor betydning. Miljøet er energien. Dine barndomsår fra 0 – 7 år har en meget stor betydning for, hvem du er. Dit grundlæggende energifelt bliver skabt her. Dine programmeringer. Og de kan ændres. Jeg vil med denne håndlæsningsblog inspirere dig til at få øje på, hvem du selv er. Måske kan du på egen hånd selv følge med, og gøre dig nogle erfaringer eller observationer.
Hvis du synes, at det er svært at læse dine egne hænder, så få en god veninde til at sige lidt om dine linjer, ud fra det som jeg skriver på siden her.
God fornøjelse på min håndlæsningsblog! (KLIK PÅ BILLEDET)