Klienternes ord, 2018-07-02T21:07:01+00:00

Klienternes ord

hvad siger mine klienter

Klienternes ord

De fleste af mine klienter har været hos mig før. En del har været med helt fra starten tilbage i 2001. Mine klienter bliver også anbefalet af en ven eller veninde, som har besøgt mig. Husk, at en oplevelse kan være forskellig fra person til person. Så mærk efter om du har lyst til en læsning af mig. Det er en tillidssag at få læst hænder. Jeg læser nemlig psykologisk. Jeg læser dine hænder for at hjælpe dig. Jeg læser  ikke for at underholde.

Ofte får jeg også mails fra klienter, der blot får lyst til at skrive til mig. Det er du også velkommen til! Selvom jeg har mange læsninger, så har jeg en evne til at huske jer klienter. I hvert fald de fleste af jer. I sætter hver af jer et specielt aftryk.

På siden her kan du læse om, hvordan klienterne har oplevet en clairvoyant håndlæsning hos mig.

Mit liv var gået i hårdknude og jeg kunne kun se alt det negative og ikke ALT det positive jeg var omgivet af. Malene hjalp mig med hendes fantastiske, sympatiske og hjertevarme indlevelse til at få ændret vaner og se hvad energier gjorde eller ikke gjorde for mig. Hun hjalp mig til at se, at jeg ved ganske få ændringer kunne ændre fokus i mit liv. Hun fik mig til at forstå, at jeg selv kunne ændre energi-strømme.

Jeg bor ca. 70 km. fra Malene, så hun foreslog, at fjern-heale vores hjem med det resultat, at vores hjem igen blev ”modtagelig ” for kærlighed og omsorg, et rart sted at være <3.

Hun fjern-healede mig, en healing som gjorde, at jeg fik ”renset” ud i dårlige tanker og fik ændret tankemønstre. Jeg havde de stærkeste oplevelser, som er ubeskrivelige og som burde være en enhver forundt at opleve.

Hun har lært mig, at jeg kan bede om styrke til at ændre ting og få den.

Malene har ændret mit liv og min tankegang omkring problemstillinger for altid. Jeg er hende dybt taknemmelig og kan kun anbefale enhver, som står i en livs krise eller bare vil have bedre indsigt i livet at anvende hendes formidable evner.

Christina – 42 år (sensommeren 2014)

Vi vil gerne sige dig mange tak for endnu en helt fantastisk håndlæsning.

Med års mellemrum, har du med dine mange sjove ord fortalt os en masse om hvem vi er, og hvad vi kan forvente os af fremtiden alt efter hvordan vi prioriterer. Du har givet os et billede af hvad vi indeholder som mennesker, og hvilke muligheder der ligger til os hvis vi tør og vil. Du fortæller ting om os, som kun få mennesker ved, og din fortælling om fremtiden har altid holdt stik i de 13 år du har læst vores hænder:-) Vi lever ikke efter det, men har nogle gange sagt “hvad menes der med det”, men når tiden så kommer, så falder alle brikkerne på plads og giver mening.

Vi oplever håndlæsningen som en slags selvforkælelse og en pejling af hvor vi er på vej hen de næste 3 år.

Vi giver Malene de varmeste anbefalinger, og du/I vil ikke fortryde det, men blive vildt overrasket over hvor givtigt og lærerigt det er.

Dorthe & Lars – den 10.6.2014

Vi har begge været til håndlæsning/clairvoyance hos Malene flere gange, og vil beskrive vores oplevelser hos hende, som en meget professionel rådgivning i trygge rammer.

Malene er meget præcis i sine iagttagelser. Og hun er i stand til at formidle noget spirituelt på en meget Jordnær måde.

Hun er samtidig meget empatisk, og har en god fornemmelse hvad den enkelte er i stand til at forstå, og sikrer sig undervejs at budskabet er forstået.

Vi synes Malenes håndlæsning har givet os mulighed for at arbejde vider med os selv, eller blot blevet styrket i noget vi allerede havde tanker om.

Vi har begge anbefalet Malene til andre, som ligeledes har haft en rigtig god oplevelse, og vil til enhver tid anbefale Malene.

Eva & Charlotte foråret/sommeren 2014

Show Buttons
Hide Buttons